Emile Pernots blåbærlikør laves ved maceration af modne blåbær i neutral spiritus. Her afgiver bærrene både smag og farve til likøren. Efterfølgende smages den til med sukker og tappes ved 25% alkohol. I lokalområdet er det populært at nyde likøren afkølet, men uden is, efter et godt måltid, eller om morgenen inden en lang dag på løjperne.
Farve: Rødlig lilla.
Duft: Blød og rund duft af skovbær og måske en snert af vanilje?
Smagsnoter: Sødmefuld, men i smuk balance og med masser af naturlig blåbærsmag.
Serveringsforslag: Kan nydes rent eller i cocktails, evt. afkølet som digestif efter et godt måltid.
50 cl. - 25%
Emile Pernot kan spore sine rødder tilbage til 1889, hvor Emile-Ferdinand Pernot, sammen med brødrene Parrot, etablerede et destilleri i Pontarlier, verdens absinthe-hovedstad. I 2005 overtog Pierre Beuchet, en negociant fra Bourgogne, firmaet. Familien Beuchet, som også tæller Florent Beuchet fra rom-aftapperen Compagnie des Indes, fortsætter med at lave absinthe, brandies og en række spændende likører efter de gamle opskrifter og metoder. De antikke kobber-alembics, som er firmaets stolthed, er lavet af den berømte fabrikant Egrot, og de er stadig i brug i dag, ganske uundværlige for absinthens særlige karakter.