Merlet C2 Café & Cognac er en for Merlet usædvanlig afstikker fra frugtlikører til kaffe (bevares, kaffe er da et bær). Likøren er blevet til i partnerskab med det lokale kafferisteri, Merling, som har ristet en brasiliansk arabica-kaffe til formålet. Denne er blandet med 50% neutral spiritus og 50% cognac, smagt til med den rette mængde sukker og tappet ved 33% alkohol.
Farve: Dyb mørkebrun.
Duft: Lækker duft af nyristet kaffe, vanilje og cognac.
Smagsnoter: Smagen er fyldig, blød og ikke alt for sød. Her er noter af kakao, krydderier som vanilje, cognac og masser af kaffe.
Serveringsforslag: Kan nydes rent, over is eller i cocktails.
70 cl. - 33%
Efter mange år som vindyrkere, installerer Firmin og Vivien Merlet den første alambic-kedel i 1850. Fra da af er de destillatører, som producerer Cognac-eau-de-vie til de store huse som for eksempel Hennessy. Det næste lange stykke tid bruger de på at dygtiggøre sig, mens de opererer ”behind the scenes”. Merlet er endnu ikke blevet et kendt brand, men i 1970’erne ramte Cognac-branchen en svær tid, og man besluttede at prøve noget nyt. Det var Gilles Merlet, der fik idéen at plante solbærbuske, og i 1983 kom den første Crème de Cassis de Saintonge. En bragende succes. ikke længe efter lancerede man en helt stribe forskellige frugtlikører, og brandet Merlet var født.
I dag, med fem generationers ekspertise i bagagen og definitivt ude af de store huses skygge, laver Merlet både Cognac, likør, Pineau de Charentes og andet. Produkterne har vundet et utal af priser og medaljer, og Crème de Cassis de Saintonge er endda blevet en beskyttet betegnelse. Merlet arrangerer også den populære cocktailkonkurrence, Sidecar by Merlet, som afholdes i mere end tyve lande.