Merlet Crème de Poire William er en fransk pærelikør, lavet på sorten williamspære, dyrket i Val de Loire af producenter, som Merlet har samarbejdet med i mange år. De modne pærer lægges i neutral spiritus, som ekstraherer smagen. Denne infusion bliver så tilsat lidt eau-de-vie, som også er lavet på pære, hvilket giver et kæmpe aromatisk løft. Likøren smages til med sukker og tappes ved 18% alkohol.
Farve: Blegt strågul med et grønligt skær.
Duft: Behagelig duft af pære, vanilje og krydderier.
Smagsnoter: Smagen er saftig og fyldig, med smeltet smør, honning og modne pærer i spandevis.
Serveringsforslag: Kan nydes rent, over is, med mousserende vin eller i cocktails.
50 cl. - 18%
Efter mange år som vindyrkere, installerer Firmin og Vivien Merlet den første alambic-kedel i 1850. Fra da af er de destillatører, som producerer Cognac-eau-de-vie til de store huse som for eksempel Hennessy. Det næste lange stykke tid bruger de på at dygtiggøre sig, mens de opererer ”behind the scenes”. Merlet er endnu ikke blevet et kendt brand, men i 1970’erne ramte Cognac-branchen en svær tid, og man besluttede at prøve noget nyt. Det var Gilles Merlet, der fik idéen at plante solbærbuske, og i 1983 kom den første Crème de Cassis de Saintonge. En bragende succes. ikke længe efter lancerede man en helt stribe forskellige frugtlikører, og brandet Merlet var født.
I dag, med fem generationers ekspertise i bagagen og definitivt ude af de store huses skygge, laver Merlet både Cognac, likør, Pineau de Charentes og andet. Produkterne har vundet et utal af priser og medaljer, og Crème de Cassis de Saintonge er endda blevet en beskyttet betegnelse. Merlet arrangerer også den populære cocktailkonkurrence, Sidecar by Merlet, som afholdes i mere end tyve lande.