Simers & Co. Spritfabrik & Destillation blev grundlagt i 1850’erne, og bag retro-etiketten gemmer der sig en traditionel, norsk akvavit lavet efter den samme gamle opskrift. Kommen er den dominerende smagsgiver, og akvavitten får også lov at hvile en tid (6-9 måneder) på brugte fade, som afrunder spiritussen uden at give alt for kraftige noter af egetræ.
Farve: Klar med et let gyldent skær.
Duft: Citruspræget aroma med kommen og et let fadpræg.
Smagsnoter: Medium fylde og fine, friske kommennoter.
Serveringsforslag: Det oplagte akkompagnement til det danske (eller norske) frokostbord. Nyd den gerne let afkølet, men ikke nødvendigvis iskold.
Arcus er en af Nordens største vin- og spiritusdistributører. Firmaet har rødder tilbage til 1800-tallet, hvor handlen startede med fade med akvavit, og det er bestemt også akvavit, som er Arcus’ største force i dag – de er sandsynligvis en af de bedste i disciplinen overhovedet!
I 2012 købte Arcus De Danske Spritfabrikker, og deres imponerende portfolio tæller således brands som Aalborg Akvavit, Gammel Dansk og Braastad Cognac, foruden alle de norske klassikere som Lysholm, Løiten, Gammel Opland og en lang række andre gamle, traditionsrige brands.