Uanset om du er efter en god, men prisvenlig flaske eller en fancy frasquira fra dit fødeår, så er Blandy's det absolut bedste bud. Det er, ganske enkelt, øens top-producent!
Farve: Gyldenbrun.
Duft: Figenmarmelade, brændt sukker og valnødder.
Smag: Rig og intens, med både sødme og syre. Fylder munden flot med noter af tørret abrikos, figen og ristede nødder.
Serveringsforslag: Perfekt at nyde let afkølet til fx kager eller chokoladedesserter.
Blandy’s er et familieejet firma, og de har lavet madeira i mere end 200 år! Helt præcist blev huset grundlagt i 1811, og dengang fungerede de primært som ”wine shipper”, med kunder i alle verdens fire hjørner. Da John Blandy døde, overtog hans søn, og han havde fremsynet til at opkøbe store mængder meget gammel madeira – på den måde kunne Blandy’s klare sig gennem den forestående meldug-plage, som skulle hærge så mange af øens marker i 1850’erne. Siden da har firmaet passeret i arv fra Blandy til Blandy, og de er således den sidste af de oprindelige ”Madeira-familier”. Siden mellemkrigstiden har Blandy’s været en del af The Madeira Wine Company, som i dag også tæller blandt andre Leacock’s og Miles Madeira.
Blandy’s er i øvrigt krediteret med at introducere den første Colheita til Madeira – indtil da var det kun de dyre Vintage Madeira-vine, som var forsynet med en årgang.
50 cl. - 19%