Fra tidernes morgen har vores forfædre drukket øl. Øl er en del af den danske kultur, og selvom de stolte vikinger mest er kendt for den honningsøde drik mjød, var øllet også en stor del af hverdagen.
Grunden til, at øllet havde større betydning dengang, var, at vandet kunne være sundhedsskadeligt, så øllet blev brygget, så både børn og vokse kunne slukke tørsten. Den lyse og lette øl var til tørst, den mørke og stærkere øl til lyst. I dag gør vi begge dele, og som vikingerne skal vi huske, at øl mest er til tørst og mindre til trøst.
Ørbæk Dubbel er en mørk og varmblodet øl fra Ørbæk Bryggeri. Dubbel eller Double er en belgisk trappist ølbetegnelse, der har sin oprindelse i en stærk version af en brown ale brygget i Westmalle Abbey i 1856. Det belgiske trappistøl går dog helt tilbage til 1600-tallet. Det karakteristiske ved trappistøl kommer hovedsageligt fra gæren. I Ørbæk Bryggeris version er der mange behagelige smagsnoter af frugt såsom friske æbler, bær og bananer samt duft af nelliker og peber, der på grund af den høje alkoholstyrke kommer rigtigt frem.
Det er en smagfuld øl, der passer godt til pølsebordet, paté, røget kød, lam samt ostebordet.
DK-ØKO-100
EU/ikke EU jordbrug
ØRBÆK BRYGGERI
I det smukke, østfynske landskab mellem herregårde og slotte ligger Ørbæk Bryggeri, som blev grundlagt i 1906 i Ørbæk af familien Madsen. På Fyn blev bryggeriet især kendt for deres stakitøl, som blev fremstillet af røgmalt fra bryggeriets eget malteri.
I slutningen af 70’erne solgte familien Madsen Ørbæk Bryggeri. I årene ind til 1994 havde bryggeriet skiftende ejere, og i starten af 90'erne blev den daværende ejer nødt til at lukke. I 1997 overtog Niels og Nicolai Rømer Ørbæk Bryggeri med visionen om at producere verdens første økologiske sodavand under navnet Naturfrisk. I 2001 blev produktionen af øl genoptaget og den første øl, Brown Ale, vandt i 2002 en økologisk guldmedalje. Kimen til et nyt bryggereventyr var lagt.
Niels og Nicolai Rømer har beholdt det gamle, oprindelige bryghus, samtidig med at de også har bygget et nyt og mere moderne. De holder af historien, og mange af bryggeriets økologiske øl er inspireret af gamle brygteknikker og opskrifter. Nogle af øllene er endda udviklet i samarbejde med Nyborg Slot, som kan dateres helt tilbage til før år 1200, og som har huset Danehoffet og nogle af Danmarks gamle dronninger og konger. For Ørbæk Bryggeri er øl ikke bare øl - det er en historie, der venter på at blive fortalt.