Druerne til denne østrigske Riesling kommer fra den økologisk dyrkede vinmark Steinbügel i Niederösterreich i Østrig. Det er husets bedste vinmark, og den ligger lige ved siden af vingården.
Graf Hardegg har på deres vingård en gammel vinkælder fra 1640, og den går et godt stykke ind under netop marken Steinbügel. Marken er sydvendt, en skråning med leret og sandet jord med store mængder kalk.
Her er tale om en frugtig, elegant og sprød hvidvin, som passer godt til retter med fisk, skaldyr og fjerkræ.
75 cl. - 13,5%
Graf Hardegg stammer helt tilbage fra 1069. I dag har firmaet i alt 35 hektar vinmarker, som ligger i en radius på 8 kilometer omkring deres vingård i Weinviertel, 75 kilometer nord for Wien. Markerne er fordelt på 3 store parceller, og der dyrker man druer som Grüner Veltliner, Riesling, Zweigelt og Pinot Noir. I 1995 har man desuden plantet de franske og mere internationale druesorter Syrah og Viognier.
Schlossweingut Graf Hardeggs filosofi beskrives som ”aromaorienteret vinproduktion”. Målet er ikke nødvendigvis at opnå maksimalt sukkerindhold i druerne, men derimod at opnå den bedste balance af samtlige indholdsstoffer til de enkelte vintyper. Siden 2008 har produktionen været både økologisk og biodynamisk.