En fantastisk Riesling Auslese fra Heyl zu Herrnsheim! Fremstillet af sent høstede, håndplukkede druer. Auslese er en tysk vinbetegnelse, og stilen produceres kun på særligt gode høstår, hvor sommeren har været tilstrækkelig varm. En dejlig tysk dessertvin, dog ikke en lige så sød stil som Eiswein, Beerenauslese eller Trockenbeerenauslese.
Farve: Gylden.
Duft: Udtrykt duft med noter af modne citrusfruger, stenfrugter og honning. Måske et hint af lidt ingefær.
Smag: En dejlig syre komplimenterer sødmen og giver et behageligt samspil. Præg af frugt med let tropiske noter.
Serveringsforslag: Nyd den afkølet til friske desserter.
37,5 cl. / 9,5%
HEYL ZU HERRNSHEIM
Munken på Heyl zu Herrnsheims etiketter repræsenterer firmaets rødder i de religiøse samfund, som dominerede datidens vinlandskab i Tyskland. Vinhuset blev grundlagt i 1561 af munke fra Worms, som var på udkig efter et sted at plante deres ranker, og i Nierstein i Rheinessen fandt de de perfekte forhold: masser af sol, moderat nedbør og så det røde bånd af 280 millioner år gammel skifer, kaldet ”der Rote Hang”, som løber gennem grundfjeldet og ved Nierstein når helt op til overfladen, hvor det holder på solens varme til langt ud på natten. Her finder man blandt andet marken Brudersberg, som Heyl zu Herrnsheim har monopol på og kalder juvelen i deres krone.
Siden 1977 har Heyl zu Herrnsheim været certificeret økologisk, og det næste skridt er biodynamisk produktion.
I 2006 fusionerede huset med et andet vineri, Weingut St. Antony, som blev grundlagt lige efter første verdenskrig af maskinfabrikken MAN SE.