Salomé er en af Elephant Hills topvine, fra serien ”Icons”, som kun produceres i de allerbedste år, hvor dyrkningsbetingelserne er helt rigtige. Dette (2016) er den første release af Salomé, som består af 100% Chardonnay, 83% fra Te Awanga og resten fra Triangle Vineyard. Vinen er gæret på fad og efterfølgende lagret 12 måneder, med 28% ny, fransk eg. Dybde, power og koncentration hvis lige man ikke finder ret mange andre steder i vinverdenen.
Farve: Gylden.
Duft: Hvide ferskner og citrus blander sig på smukkeste vis med et diskret fadpræg, hasselnød og mineralske noter.
Smagsnoter: Cremet, fyldig og kraftfuld. Ganske perfekt i strukturen. Noter af ananas, stenfrugt, nødder og kridt.
Serveringsforslag: Nyd den afkølet, gerne til grillet seafood. Vil udvikle sig flot i kælderen i op til 10 år fra høståret.
Kun et stenkast fra Stillehavet, på Te Awanga-kysten i Hawke’s Bay, New Zealand, finder man det smukke og innovative vineri Elephant Hill. Hawke’s Bay er et af New Zealands varmeste områder med mange solskinstimer og relativt lidt nedbør. Det giver gode betingelser for druerne, som plukkes udelukkende ved håndkraft. Elephant Hill ejer marker i tre forskellige under-områder i Hawke’s Bay: Te Awanga Vineyard, som ligger helt ud til kysten, Gimblett Vineyard, som ligger noget længere inde i landet og The Triangle Vineyard i Bridge Pa Triangle-området. Alle markerne dyrkes bæredygtigt (certificeret af The Sustainable Winegrowers of New Zealand) og druerne vinificeres i små batches for at bevare de karakteristika som de forskellige terroirs giver.