Les Cailloux Blanc dufter af frugtige og honningfyldte blomster, med en mineralsk blød smag, vil denne vin overraske med sin kompleksitet og udvikling af alle aromaer, når den smages
Husets hvide Châteauneuf-du-Pape er lavet fra 2 parceller, med hver deres druetype. Les Serres dyrker kun Roussanne og på Le Revès marken vokser kun Grenache Blanc. Selvom Roussanne ikke er typisk for en Châteauneuf-du- Pape hvid, bringer den aroma, finesse og elegance hvorimod Grenache Blanc bringer struktur og energi. Dette terroir, fyldt med runde småsten, er karakteristisk for appellation og giver en altafgørende aldringsevne til denne hvidvin, der gør den i stand til at udtrykke sit fulde potentiale i adskillige år.
Familien Brunel har været i Châteauneuf-du-Pape regionen siden det 17. århundrede og har lavet vin i 5 generationer. Det hele startede i det 17. århundrede, hvor familien købte en vinmark af biskoppen af Avignon syd for Rhône, og lige siden har familien arbejdet i vinmarkerne.
I 1954 blev ”Domaine Les Cailloux” grundlagt af Lucien Brunel. Navnet Cailloux betyder småsten, og det er deres tilstedeværelse i jorden, der har givet navn til domainet. De symboliserer jordbunden og giver karakteristika til den anerkendte vin Les Cailloux.
André Brunel, overtog vingården i 1971, og det er ham, der har løftet Les Cailloux ind blandt eliten i Châteauneuf-du-Pape.
Andre Brunel har foretaget betydelige ændringer i vinfremstillingsprocessen, og som en af de første i Châteauneuf-du-Pape, benyttede han ”jorddække metoden” med plantning af græs mellem rækkerne og fjernede brug af kemikalier i vinmarkerne - samt udstyrede kælderen med moderne udstyr.
Det var også André Brunel, der tilføjede hovedparten af de 40 ha. vinmarker, som de i dag ejer i Côte du Rhône-appellationen, og 30 ha. i IGP (Vins de Pays) til de 20 ha. i Châteauneuf-du-Pape.
I 1989 lavede han for første gang vinen Cuvée Centenaire, som i dag er husets flagskib, og en af de meste efterspurgte Châteauneuf-du-Pape-vine på markedet.
Siden 2012 er André Brunels søn Fabrice, som er 5. generation, trådt ind i firmaet.
André Brunel gik bort i 2020 og nåede lige at se den helt store investering i et nyt Vineri, som stod klart i 2020.
Fabrice Brunel fortsætter i familiens Legacy, som er at producere vine, der afspejler regionen og jordens terroir, men samtidig forblive subtile og elegante.
THE ESTATE er opdelt i tre appellationer: Châteauneuf-du-Pape, Côtes du Rhône og Vaucluse Vins de Pays. Forskellene er hovedsageligt; Modningsperioden, som er længere for Châteauneuf og kortere for Vins de Pays for at gøre dem hurtigere tilgængelige.
Brugen af Vats til Syrah i Châteauneuf-du-Pape for at blødgøre tanninerne, og ingen Vats til Côtes du Rhône og Vins de Pays for at bevare friskhed i frugten .
Familien betragtes som en af de mest betydningsfulde producenter i området med en stilsikker vinfremstilling.
75 cl. 13,5%