La Venenosa Costa de Jalisco er en raicilla fra landsbyen Llano Grande. Her bor Don Alberto Hernandez. Hans destillationsapparat er en mirakuløs hjemmelavet konstruktion af kobber og en udhulet træstamme, og i det destillerer han en vildgæret blanding af agave rhodacantha og agave angustifolia. Raicillaen er tappet ved 45,5% alkohol.
Farve: Klar.
Duft: Fascinerende aromaer af stald, bålrøg, grønne urter, gummi, hvidvinseddike og krydderier.
Smagsnoter: Let mundfølelse og en kompleks smag af mynte, hvid peber, våde sten og et strejf af blåskimmelost.
Serveringsforslag: Bør nydes rent.
70 cl./45,5%
Man har produceret raicilla i den mexicanske stat, Jalisco, i hundredvis af år. Spiritussen har mange ting til fælles med mezcal, men da Jalisco ikke er en del af den officielle denominacion de origin for mezcal, kan producenterne ikke officielt bruge navnet.
Der er dog en række punkter, hvor raicilla adskiller sig fra mezcal. Terroir, agavetyper og produktionsteknikker varierer alle enormt blot på få kilometer, og særligt værd at nævne er, at en del raicillas kun destilleres én gang, mens det meste mezcal typisk destilleres to gange. Det har stor betydning for smagen, og vi lover, at selv de velbevandrede rejsende i agavens smagsunivers kan finde unikke oplevelser her.
La Venenosa er startet af Esteban Morales. Han har rejst Jalisco tynd for at finde de bedste producenter og bringe deres raicilla ud på det globale marked, så denne skjulte perle af en spiritus kan fornøje ganer over alt i verden. Hver raicilla, der tappes i serien, er unik, og de er lavet af forskellige taberneros (det lokale navn for, hvad man i fx Skotland ville kalde master distiller), som bruger forskellige agavetyper, forskelligt udstyr og forskellige teknikker.