I Reserve Casks-serien fra Single Malts of Scotland tappes whisky i små batches, 4-6 fade, fra forskellige regioner i Skotland. Nu er der så kommet en 9 år gammel Aultmore – et Speyside-destilleri, som vi synes, man ser alt, alt for lidt til som single malt. Her er det en blanding af 6 fade med whisky fra 2011, tappet i 2020 ved 48%. Selvfølgelig uden farve eller kølefiltrering.
Farve: Let gylden.
Duft: En meget venlig duft (ingen stikkende alkohol) med både mælkechokolade, pære, æble og hasselnød.
Smagsnoter: Mange af de samme noter går igen i smagen. Det er klassisk, ung Speyside whisky, hvor, friskhed, æble, nøddebrud og lys chokolade er i front.
Serveringsforslag: Bør nydes rent, evt. med en dråbe vand eller to.
70 cl. / 48%
ELIXIR DISTILLERS
Blender- og aftappervirksomheden Elixir Distillers er grundlagt af de to brøde Sukhinder og Rajbir Singh, som også står bag butikken The Whisky Exchange. De bruger deres store erfaring fra stort set alle afkroge af spiritusverdenen til at fusionere det traditionelle håndværk med en umættelig sult efter at eksperimentere og forny.
Hovedfokusset ligger helt bestemt på skotsk whisky, men også japansk, irsk og amerikansk whiskey samt tequila og rom har fundet vej ned i Elixir Distillers’ smukt designede flasker. Blandt de mest bemærkelsesværdige brands finder vi Elements of Islay, Port Askaig, Single Malts of Scotland og Black Tot.