Tarquin's Dry Gin har milde, friske aromaer af blomster- og citrusnoter med antydninger af frisk fyrrenålsagtige enebær. Smagen er let, cremet og super tør med noter af enebær, citrus og citronskal, efterfulgt af en lang, tør finish med krydrede nuancer af peber, koriander, enebær, lakridsrodssødme og blomster.
Alt i alt en frisk, klar og livlig gin. Delikat, velbalanceret og mild. Kan nydes rent, 1:2 med tonic eller i cocktails.
5 CL. 42%
I starten af 2013 etablerede den kun 26-årige Tarquin Leadbetter sit eget destilleri, Southwestern Distillery, i det nordelige Cornwall. Tarquin Leadbetter's første skridt på vejen mod at åbne sin egen virksomhed var et job som bartender i Notting Hill, London, hvor Tarquin lærte spiritusbranchen at kende indefra.
Da det gik op for ham, at en stor del af de mest kendte gin faktisk kun ejes af fire forskellige multinationale selskaber, vidste han straks, at der var grobund for en håndlavet og uafhængig gin på markedet.