Selvom Maison Briottet er verdenskendt for likører, er de også begyndt at bevæge sig ud i cognacens verden. Og gudskelov for det, for her har de præsteret en virkelig flot og frugtig Napoléon på 100% Ugni Blanc fra Grande Champagne, hvoraf den yngste bestanddel er lagret minimum 12 år på Limousin-eg. Cognacen er tappet på en flot karaffel.
Farve: Gylden.
Duft: Skøn duft med mange lag af banan, valnød og melon.
Smag: Afrundet, blød og frugtig med noter af rosin, valnødder og strejf af varme krydderier.
Serveringsforslag: Nyd den rent, evt. som avec efter et godt måltid.
50 cl. / 40%
MAISON BRIOTTET
Maison Briottet er grundlagt i 1836 og var oprindeligt et vinhus, men da en bestemt cocktail, en Blanc Cassis, i midten af 1900-tallet steg voldsomt i popularitet, besluttede André Briottet at dedikere sig fuldt ud til at lave verdens bedste Creme de Cassis.
Mens Creme de Cassis stadig er hovedfokus, er der siden føjet en imponerende række andre likører og brandies til porteføljen hos Briottet, som bliver ved med at forny og forbedre sig, nu med 6. generation bag roret.
Siden 2018 har Maison Briottet været anerkendt som ”Entreprise du patrimoine vivant”, en hæder, der udstedes til firmaer, der udviser sjældent godt håndværk og traditionel know-how.