Gordon and MacPhail Connoisseurs Choice Glenesk 1984 er en skotsk single malt fra ét af de mange destillerier, der måtte lukke i midten af 1980’erne. Det betyder naturligvis, at der er tale om yderst sjældne dråber, hvilket gør whiskyen attraktiv for samlere – men vi kan love, at også smagen på denne gamle Glenesk er noget udover det sædvanlige! Den er tappet ved 43% i 2004.
Farve: Gylden.
Duft: Tørt græs, urter, appelsinskal og honning.
Smagsnoter: Salte nødder, peber, mirabeller og orangemarmelade.
Serveringsforslag: Bør nydes rent.
70 cl. - 43%
Glenesk blev grundlagt i 1897 og lukkede i 1985. I sin levetid nåede destilleriet at hedde både Highland Esk, North Esk, Montrose og Hillside. Kært barn, I ved. Malteriet er stadig i brug, men selve destilleriet blev revet ned i 1996. Kun 84 aftapninger er registreret på Whiskybase, og at sige whiskyen fra Glenesk er sjælden er mildest talt en underdrivelse. Sammenlign bare med Port Ellen, der har mere end 1.000 registrerede aftapninger! Denne knaphed er medvirkende til, at Glenesk aldrig har nået helt samme kultstatus som fx Port Ellen og Brora, men heldigvis er det kvantiteten og ikke kvaliteten, det kniber med!
Gordon & MacPhail er for den ædle single malt, hvad Lennon & McCartney er for popmusikken. Igennem mere end 100 år har de insisteret på at hoppe over hvor gærdet er højest. Den nedarvede sans for at udvælge de absolut bedste fade fra en bred vifte af destillerier praktiseres i dag som for 100 år siden. Når fadet er valgt, transporteres det til G&Ms warehouse i Elgin. Her passes og plejes fadet sammen med tusindvis af andre udvalgte fade indtil den dag i fremtiden, det være sig fem, ti eller halvtreds år senere, hvor whiskyen har nået sit zenit. Først her tappes de ædle dråber på flaske.