• 2-4 hverdages levering
  • Over 500.000 flasker på lager
  • Fri fragt ved køb over 499,-
  • Over 500 daglige forsendelser
Du mangler 499 kr.
for at opnå fri fragt
Din indkøbskurv er tom
Mancinello Nero Di Troia TAGARO Trulli 2021 på 15% - SÆRTILBUD

Mancinello Nero Di Troia TAGARO Trulli 2021 på 15% - SÆRTILBUD

Bedre vin til prisen findes IKKE! Wauw siger vi.

159,00 DKK 69,00 DKK

Connoisseurs Choice Benrinnes 1974 Whisky 70 cl. - 43%

4.975,00 DKK

stk.
Lagerstatus: Levering 2-4 hverdage

Benrinnes 1974 Connoisseurs Choice er en single malt whisky fra en af Speysides oversete perler, destilleriet Benrinnes. I 33 lange år har whiskyen slumret i refill sherryfade i Gordon & MacPhails legendariske warehouses i Elgin, før den i 2008 blev tappet på flaske under banneret ”Connoisseurs Choice”- en serie der netop er kendt for at tage disse perler, polere dem og stille dem til skue i al deres pragt og herlighed!

Farve: Rav.

Duft: Duften begynder med smeltet, lys chokolade og bevæger sig over i ferskner i sirup, oksebouillon og valnødder.

Smag: I munden er denne gamle Benrinnes cremet og fyldig, med noter af nelliker, ingefær og flere nødder og flere ferskner. En gammel, statelig maltwhisky med alle de rigtige særkender fra en lang lagring på refill sherryfade.

Serveringsforslag: Bør nydes rent.

Benrinnes er grundlagt i 1826, men det oprindelige destilleri blev ødelagt af en oversvømmelse efter blot 3 år. Flere ulykker skulle ramme Benrinnes, inkl. en alvorlig brand i 1896, men hver gang er destilleriet blevet genopbygget – heldigvis! Whiskyen er højt værdsat af kendere, og siges at have en vis kødfuldhed som kan sammenlignes med spiritussen fra fx Mortlach. I dag ejes destilleriet af spiritusgiganten Diageo, og kun få single malt-udgivelser ser dagens lys, da størstedelen bruges i blends.

Gordon & MacPhail er for den ædle single malt, hvad Lennon & McCartney er for popmusikken. Igennem mere end 100 år har de insisteret på at hoppe over hvor gærdet er højest. Den nedarvede sans for at udvælge de absolut bedste fade fra en bred vifte af destillerier praktiseres i dag som for 100 år siden. Når fadet er valgt, transporteres det til G&Ms warehouse i Elgin. Her passes og plejes fadet sammen med tusindvis af andre udvalgte fade indtil den dag i fremtiden, det være sig fem, ti eller halvtreds år senere, hvor whiskyen har nået sit zenit. Først her tappes de ædle dråber på flaske.

70 cl. - 43%

NETTOINDHOLD: 70 CL.
ÅRGANG: 1974
ALKOHOL PROCENT: 43%
OMRÅDE: SPEYSIDE
LAND: SKOTLAND
PRODUCENT: GORDON MACPHAIL
ANBEFALES TIL: APERITIF, COCKTAIL

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret med vores stærke tilbud, vinarrangementer og spændende inspiration