I sin bog 'Whiskey' fra 1930'erne lærer Aeneas MacDonald os, at indbyggerne i Glasgow historisk foretrak mere fyldige og smagfulde whiskyer end folk i andre dele af verden. Deraf navnet på denne kraftkarl af en whisky.
Indbyggerne i Glasgow er også berømt for deres sans for humor, og derfor er byens Wellington-statue - traditionelt klædt med en trafikkegle på hovedet - på forsiden af flasken.
Glasgow Blend fra Compass Box er en skotsk whisky med et stort indhold af single malt whisky samt malt whisky modnet i Oloroso Sherry fade og kraftigt røget Islay single malt. Resultatet er en skotsk whisky som ingen anden.
På ganen er whiskyen fyldig, rig og røgfyldt med noter af sticky toffee pudding, sherrykarakter og antydninger af kuldbrand. Glasgow Blend stråler i kombination med rige oste og tørret kød.
70 cl. / 43%

COMPASS BOX
Compass Box er en af de mest innovative blendere og uafhængig aftappere i skotsk whisky. Firmaet er grundlagt af amerikaneren John Glaser i år 2000, og i starten drev han virksomheden fra sit eget køkken. I dag har Compass Box hovedkvarter i London og mere end et dusin ansatte.
Kodeordet for Compass Box er gennemsigtighed – noget som ikke ligefrem er hverdagskost i den moderne whiskyindustri. På deres hjemmeside (compassboxwhisky.com) har man mulighed for at tilgå opskrifterne på stort set alle deres blends. Og er der mere, man vil vide, kan man som regel få svar på mail.
Det er denne etos, som guider John Glaser, når han som ”whisky maker” rokker ved opfattelsen af, hvordan en blended whisky skal laves og smage, og det har betydet, at Compass Box ofte har været på kant med den lettere konservative Scotch Whisky Association. Det mest berømte tilfælde var den første udgave af whiskyen The Spice Tree, som var lagret i ”ulovlige” fade med indsatte stave af fransk eg. Opskriften på The Spice Tree måtte Compass Box ændre, men de har ikke underkastet sig idéen om, at man skal gøre, som man altid har gjort, og fortsætter med at eksperimentere og forny, hvor de kan.