Kongens Fadebur Påskebryg er en varm og traditionel brown ale, som Ørbæk Bryggeri har udviklet i samarbejde med Nyborg Slot. Øllen har en skøn duft af rugbrød, marmelade og mørke bær fra den gode, engelske Golding aromahumle. Smagen er rund og fyldig med tydelige noter af kaffe, chokolade og lakrids. Kongens Fadebur Påskebryg er et robust bekendtskab, der fortjener en god snak blandt venner.
Kongens Fadebur Påskebryg er en mørk øl, som nydes bedst til røde bøffer lørdag aften, gryderetter og generelt gode, fyldige retter eller fede oste.
Sødme: 4 Fylde: 4 Bitterhed: 3 Syrlighed: 3
DK-ØKO-100
EU/ikke EU jordbrug
ØRBÆK BRYGGERI
I det smukke, østfynske landskab mellem herregårde og slotte ligger Ørbæk Bryggeri, som blev grundlagt i 1906 i Ørbæk af familien Madsen. På Fyn blev bryggeriet især kendt for deres stakitøl, som blev fremstillet af røgmalt fra bryggeriets eget malteri.
I slutningen af 70’erne solgte familien Madsen Ørbæk Bryggeri. I årene ind til 1994 havde bryggeriet skiftende ejere, og i starten af 90'erne blev den daværende ejer nødt til at lukke. I 1997 overtog Niels og Nicolai Rømer Ørbæk Bryggeri med visionen om at producere verdens første økologiske sodavand under navnet Naturfrisk. I 2001 blev produktionen af øl genoptaget og den første øl, Brown Ale, vandt i 2002 en økologisk guldmedalje. Kimen til et nyt bryggereventyr var lagt.
Niels og Nicolai Rømer har beholdt det gamle, oprindelige bryghus, samtidig med at de også har bygget et nyt og mere moderne. De holder af historien, og mange af bryggeriets økologiske øl er inspireret af gamle brygteknikker og opskrifter. Nogle af øllene er endda udviklet i samarbejde med Nyborg Slot, som kan dateres helt tilbage til før år 1200, og som har huset Danehoffet og nogle af Danmarks gamle dronninger og konger. For Ørbæk Bryggeri er øl ikke bare øl - det er en historie, der venter på at blive fortalt.