Carménère-druen blev oprindeligt dyrket i regionen Bordeaux i Frankrig, men i 1800-tallet gjorde den sit indtog i Chile, og det er her, den primært dyrkes i dag. Det siges, at Carménère er ”Chiles specialitet”, og i Chile anses denne drue for nationaldruen.
Læs mere
I de første mange år troede de chilenske vinproducenter, at der var tale om Merlot, hvorfor man plantede de to druesorter sammen i vinmarkene. Først i 1991 opdagede de, at der var tale om Carménère-druen. Derpå adskilte man vinstokkene, og i 1995 kom den første chilenske Carménère-vin, med druens navn på etiketten, på markedet.
Navnet Carménère stammer fra det franske ord for karmoisinrød, som henviser til den højrøde farve, træerne har om efteråret før bladfald.
Når druen Carménère er bedst, giver den en rødvin med dybde og substans, lidt i stil med Cabernet Sauvignon. Smagen er sød og frugtig uden megen syre, og duftnoterne er brombær, blomme, nellike, kaffe, soya og selleri.
Se vores vine lavet på Carménère-druen her på siden.
Læs mindre