Vi elsker Hindbærbrus fra Naturfrisk. Dens smukke, røde farve og dens naturlige og intense duft og smag som tusinde søde, røde hindbær i flydende sodavandsform. Naturfrisk Hindbærbrus er en enkel og sommerlig sodavand, der gør sig godt på fødselsdagsbordet, eller hvis du bare skal forkæle dig selv. Denne sodavand er naturligvis økologisk, ligesom alt andet Naturfrisk laver.
Motiv: På Naturfrisk Hindbærbrus finder du sommerfuglen Mnemosyne (parnassius mnemosyne). Frem til år 1900 kunne man finde denne fine sommerfugl på både Fyn, Langeland, Sjælland og Lolland-Falster. Desværre er den ikke registeret i Danmark siden 1961, hvor den blev registeret i en skov på Nordsjælland. Det nærmeste levested er i det sydlige Sverige, men også her har der været en stor tilbagegang af arten, og der er derfor ikke store chancer for, at vi får den at se i Danmark igen. Mnemosyne er fredet i Danmark. Den må ikke samles ind eller slås ihjel.
DK-ØKO-100
EU/ikke EU jordbrug
NATURFRISK
I det smukke østfynske landskab mellem gamle herregårde og slotte ligger Ørbæk Bryggeri. Bryggeriet blev etableret i 1906 og genåbnet af Niels og Nicolai Rømer i 1997. Med visionen om, i harmoni med natur og miljø, at skabe verdens første økologiske sodavand grundlagde de her deres virksomhed Naturfrisk.
I 2001 blev der også igen brygget øl på det gamle bryggeri, i 2009 whisky og gin og i 2019 erhvervedes mixer-brandet Macarn til virksomheden. Alt er økologisk og produceret med den gode smag og det gode håndværk for øje.