Cuvéerne fra Champagne Barons de Rothschild er elegante vine, understreget af finessen i Chardonnay, en druesort, der er symbol på champagnehusets raffinerede og dristige stil. Den usædvanlige modenhed i vinene samt blandingen af de bedste Crus i hjertet af Côte des Blancs og Montagne de Reims giver den uforlignelige smag. Hver Barons de Rothschild champagne besidder enestående egenskaber, der gør hver vin unik og fantastisk.
Champagne Barons de Rothschild Brut er en omhyggelig blanding med udsøgt balance og fabelagtig finesse. Det er en luftig champagne, der er rig og kompleks. Denne cuvée er en kompleks blanding af 60% Chardonnay, primært fra Côte des Blancs Grands Crus og Premiers Crus, og 40% Pinot Noir primært fra Verzenay, Ay, Mareuil-sur-Ay og Ambonnay. Der anvendes op til 40% reservevine, et enestående tegn på kvalitet og regelmæssighed.
Denne subtile blanding giver en vin med fabelagtigt fine bobler, en elegant, gylden farve og fine, delikate nuancer af hvid frugt. Den byder på aromaer af pærer, mandler og friske hasselnødder, der blander sig med noter af hvide blomster og lette noter af brioche. På ganen er vinen ligepå med et livligt angreb, der giver plads til rundhed og behersket power. Fremragende lagringspotentiale i traditionelle kældre.
Denne champagne byder på en smukt afbalanceret struktur på ganen, der gør den god som aperitif eller til et helt måltid med lette retter, let brændte kammuslinger, skaldyr eller rødfisk til forret. Til hovedret risotto eller retter med kylling eller en anden slags hvidt kød. Afslut dit måltid med ost, eksempelvis en frisk Brie de Meaux eller Chaource. Bør nydes afkølet.
150 cl. / 12%
CHAMPAGNE BARONS DE ROTHSCHILD
Champagne Barons de Rotchschild blev grundlagt i 2005. Det er et nyt champagnehus, som er skabt med 250 års erfaring og lidenskab i bagagen af de tre grene af Rothschild familien. Mayer Amschel Rothschild, grundlægger af dynastiet, blev født i Tyskland i 1744.
For at skabe Champagne Barons de Rothschild sammensatte Rothschild familien de bedste terroirs og tilføjede deres savoir-faire. Champagne Barons de Rothschild trækker på familiens erfaring inden for vinverdenen, og familien har allieret sig med champagnefamilier, hvis livsværk er at skabe fremragende champagne. Den usædvanlige alliance er garanti for ekspertise, usædvanligt høj kvalitet og dyb respekt for en langvarig tradition.