Gelas Armagnac 10 år er den perfekte introduktion til armagnac’ens forunderlige univers. Denne udgave fra Gelas’ ”Tradition”-serie er lagret i mindst 10 år, først på nye 400-litersfade og senere på gamle, brugte fade.
Den er lavet på druerne Ugni Blanc, Baco og Folle Blanche, og smagen er venlig, relativt ukompliceret og præget af vanilje og tørret frugt. En oplagt digestif efter et godt måltid.
Farve: Rav.
Duft: En behagelig og imødekommende duft af vaniljestænger, frisk fløde og tørrede frugter.
Smagsnoter: Smagen har abrikos og vaniljesukker med et let præg af toastet eg i eftersmagen.
Serveringsforslag: Kan nydes rent eller i simple cocktails.
70 cl./40%
Maison Gelas er grundlagt i 1865 og har i mere end fire generationer destilleret og lagret armagnac under familiens eget navn. Firmaet er beliggende i Bas Armagnac, som er det mindste af Armagnacs tre distrikter. Her har jordbunden en helt særlig karakter, som giver de bedste dyrkningsbetingelser i vinmarkerne.
Maison Gelas tilbyder en bred vifte af armagnacer. Familien dyrker selv druerne, destillerer spiritussen samt lagrer og aftapper sine armagnacer og har derfor kontrol over produktets kvalitet fra start til slut.
Af familiens mange særlige specialiteter kan fx. nævnes en række exceptionelle "monocépage" eller ”enkeltdrue”-armagnac’er - altså en række "rene" og ublandede armagnac’er, hvor forskelligheden i duft og smagsindtryk virkelig er fremtrædende. Disse er selvfølgelig tappet ved fadstyrke og uden filtrering.
Herudover tilbyder Maison Gelas, overlegent i forhold til de fleste andre armagnac-producenter, mere end 90 forskellige årgangs-armagnac’er - helt tilbage til 1887.