Gelas Armagnac VS er en ung armagnac fra Maison Gelas. Betegnelsen VS (Very Special), som også kan angives med tre stjerner, er den yngste aldersbetegnelse i Armagnac og betyder, at den er lagret mindst 2 år – selvom den også kan være ældre. Disse armagnac’er er typisk meget livlige og frugtige i duften, hvilket denne VS fra Gelas er et godt eksempel på.
Farve: Lys gylden.
Duft: Energisk, frugtig duft med noter af sort peber, blommer, æbler og pærer.
Smagsnoter: I smagen breder sig en varm fornemmelse af vanilje, nelliker og svesker.
Serveringsforslag: Kan nydes rent eller i cocktails.
70 cl./40%
Maison Gelas er grundlagt i 1865 og har i mere end fire generationer destilleret og lagret armagnac under familiens eget navn. Firmaet er beliggende i Bas Armagnac, som er det mindste af Armagnacs tre distrikter. Her har jordbunden en helt særlig karakter, som giver de bedste dyrkningsbetingelser i vinmarkerne.
Maison Gelas tilbyder en bred vifte af armagnacer. Familien dyrker selv druerne, destillerer spiritussen samt lagrer og aftapper sine armagnacer og har derfor kontrol over produktets kvalitet fra start til slut.
Af familiens mange særlige specialiteter kan fx. nævnes en række exceptionelle "monocépage" eller ”enkeltdrue”-armagnac’er - altså en række "rene" og ublandede armagnac’er, hvor forskelligheden i duft og smagsindtryk virkelig er fremtrædende. Disse er selvfølgelig tappet ved fadstyrke og uden filtrering.
Herudover tilbyder Maison Gelas, overlegent i forhold til de fleste andre armagnac-producenter, mere end 90 forskellige årgangs-armagnac’er - helt tilbage til 1887.