”La Gemella” betyder tvilling – og vinmagerens mor, Maria, er tvilling og stor Barbera-fan. Denne vin er derfor en hyldest til Maria, som er den virkelige drivkraft bag Viberti-familien.
Viberti La Gemella Barbera d'Alba DOC har været lagret i 6-8 måneder på egetræsfade, en kort periode i ståltanke og ca. 2 måneder på flaske inden frigivelse. Denne flotte rødvin har en dyb rubinrød farve og en delikat, frugtig bouquet med noter af blåbær. Den saftige og fyldige frugtsmag afrundes af en lang, behagelig finish.
Vinen er fremstillet på 100% Barbera druer.
75 CL. 13%

Viberti blev grundlagt i begyndelsen af 1900-tallet, da Antonio Viberti købte en kro med en tilhørende gård, der producerede vin, der dog kun blev solgt på kroen. I 1923 blev producentens første rigtige etikette produceret - en Barolo-etikette lavet til kroen.
I 1967 overtog sønnen, Giovanni, og hans kone, Maria, virksomheden - deraf navnet Viberti Giovanni. Den dag i dag drives familiefirmaet af sønnen Claudio, tredje generation, og der produceres ca. 110.000 flasker årligt.