5.000 uafhængige bønder i solbeskinnede Belize dyrker og høster sukkerrørene. Melassen gæres og destilleres af et lokalt familieejet destilleri, som herefter lader rommen modne på fade af amerikansk eg, der tidligere har indeholdt bourbon. Til sidst fragtes rommen til Cognac i Frankrig, hvor den hældes på flasker.
FAIR rom har en fyldig duft af chokolade, kaffe og grillede bananer, mens smagen er blød og rund med noter af vanilje, chokolade og pære. En velafbalanceret rom, der hverken er for sød eller for stærk.
70 cl./40%

Som navnet svagt antyder, er FAIR en idealistisk virksomhed baseret på Fairtrade-filosofien.
Bønderne, der leverer råvarerne til FAIRs prisbelønnede spiritusmærker, får en ordentlig betaling for deres arbejde (langt over markedsprisen), så de og deres børn og de små landsbysamfund, de lever i, kan se en tryggere fremtid i møde.
De udvalgte råvarer dyrkes og høstes naturligvis på bæredygtig vis. Økologisk quinoa fra Bolivias Altiplano Plateau, Arabica fra Mexico, enebær fra Usbekistan og sukkerrør fra Belize fragtes til Cognac-området i Frankrig, hvor nogle af verdens bedste destillatører og spiritusproducenter står klar til at behandle de udsøgte råvarer efter fortjeneste.
FAIR leverer i dag et bredt sortiment af vodka, rom, gin og likører, som har vundet priser alle de rigtige steder og derfor nyder kolossal popularitet på de trendy barer i Paris, London, New York og Tokyo.