Nordisk Gin Edition Northstar er en helt ny gin, der tager udgangspunkt i den nordiske natur. Inspirationen til denne gin kommer fra Anders Bilgram's (Ejer af Nordisk Brænderi) rejser i Norden. Nordisk Gin er derfor inspireret af den barske og smukke natur langs Ishavets kyster.
Denne gin er hånddestilleret med enebær og særligt udvalgte nordiske botaniske ingredienser; danske æbler, havtorn, hyldeblomst, islandske kvanfrø, svenske multebær, grønlandsk qajaasat og kronbladene fra nordvestjyske hybenroser. Nordisk Gin Edition Northstar har en skøn duft med antydninger af tørrede kirsebær, enebær, gardenia, roser, violer, herbal, salvie, peber og ananas. Smagen er præget af tørrede ferskner, mango, blomme, enebær, violer, blomster, basilikum, kardemomme, koriander, peberkorn og mentol. I eftersmagen opleves enebær, citrus, lavendel, engelsk te, lakrids, peber og brune krydderier.
50 CL. - 44,8%

Nordisk Brænderi i Nordjylland blev startet og drives af ingeniør Anders Bilgram, der har studeret og tilegnet sig viden samt erfaring som destillatør via rejser og ophold i Tyskland, Rusland og Norden. Derudover har Anders en baggrund som eventyrer og ekspeditionsleder i Arktis på "Polar Passagen 2000".
Slotsdestillatør Herbert Rösch fra Sydtyskland har været Anders's læremester, og han er fortsat mentor for Anders, idet han generøst videregiver sin enestående ekspertise indenfor området.