Historien bag Strong Ale går tilbage til tiderne, hvor man bryggede øl i egetræsbeholdere, der ikke kunne opvarmes med åben ild. Dengang opvarmede og kogte man sit bryg ved at tilsætte glohede sten fra ildstedet.
Denne specielle metode resulterede i en helt særlig smag af karamel og let røg - og netop denne smagsoplevelse opnår Thisted Bryghus ved at opvarme lavasten til 800 grader, og sænke disse ned i den søde ølurt.
Thisted Strong Ale er en fyldig, varmende øl med noter af karamel og let røg.
Velegnet til kraftige varme retter og bør serveres ved en temperatur på omkring 8-10 grader.
50 CL. 7,2%

Thisted Bryghus har stolte, dybe rødder, der trækker historiske spor helt tilbage til 1897. Thisted Bryghus A/S blev dog først stiftet i 1902 efter en auktion over det konkursramte Thisted Aktiebryggeri, hvor lokale erhvervsmænd trådte til for at videreføre bryggeriet - og sådan er det også i dag. Hvert år samles over 1.000 aktionærer til en generalforsamling i Thy Hallen. Aktionærerne har ofte et lokalt tilhørsforhold til Thy og sørger for, at deres aktier går i arv i familien.
Det lokale engagement og opbakning er bl.a. en af årsagerne til, at Thisted Bryghus ikke blev opkøbt i 1980’erne, som mange andre bryggerier gjorde.